„Når jeg føler mig lidt små-sulten, så snupper jeg mig et par gode skiver hamburgerryg med majonæse og lidt kold kartoffelsalat og en lille skål med budding," siger hun.
Og hun føler sig tit lidt små-sulten.
Og så er der de rigtige måltider. Så spiser hun virkelig til. „Måske man indimellem kunne spise en gulerod," foreslår jeg nogle gange.
Jeg har nemlig hørt, at man bliver tynd og fi n af gulerødder. „Jeg er da ikke nogen kanin," griner hun så. Hun napper mig i kinden og siger: „Jeg er en mor." „Ja," sukker jeg.
„Og nu er der mad!"
„Jeg er ikke særlig sulten," siger jeg.
Det er ikke så slemt derhjemme. Det er slemt, når vi skal noget.
Det er for eksempel slemt, når vi kører i bus.
Ret slemt.
Mor fylder næsten hele sædet. Jeg kan dårligt være der. Jeg sidder altid sådan ret klemt og kigger og kigger på mine knæ Jeg ved, at alle glor på Mor.
Det er gratis at oprette en konto