Når man laver en personkarakteristik, analyserer man de personer, der optræder i teksten, med henblik på både de ydre og indre karaktertræk. På den måde karakteriserer man både personens udseende og karakteregenskaber.
Ydre personkarakteristik: Fx ung/gammel, om udseendet, fx smuk/grim, høj/lille, mand/kvinde Indre
personkarakteristik: Om personens karakteregenskaber, fx gavmild/nærig, venlig/uvenlig, elskværdig/ ondskabsfuld Både ydre og indre personkarakteristik kan være enten direkte eller indirekte.
Direkte personkarakteristik: Forfatteren skriver direkte, hvordan vi skal opfatte personen. Fx "Han var ikke så gammel, men meget klog."
Indirekte personkarakteristik: Gennem personens handlinger og væremåde må læseren selv danne sig et billede af personens karakteregenskaber.
Læseren må læse mellem linjerne og tolke, hvordan personerne er. Persontegning eller personskildring er, når forfatteren skaber sin person. Forfatteren kan bruge de samme redskaber, når han skal beskrive personens udseende og karakteregenskaber.
Ydre personkarakteristik (direkte) Han var høj af vækst, stærk og særdeles våbenduelig ... fra Njals saga Ydre personkarakteristik (indirekte) Døren var smal, så det var derfor ikke muligt for konen at komme den vej ind. (konstrueret eksempel) Indre personkarakteristik (direkte) Han er så nærig og selvglad, at alt, hvad han foretager sig, drejer sig om ham selv. (konstrueret eksempel) Indre personkarakteristik (indirekte) Men der var mere endnu. For også manden gav sig tid til at sidde hos mig, med hunden mellem benene, og han kærtegnede ham uafladeligt, mens han underholdt mig.
Det er gratis at oprette en konto