Litterær analyse af Glasskabet

“Glasskabet” er en novelle skrevet af B.S. Ingemann (Bernhard Severin Ingemann) som var en dansk salmedigter og forfatter under Romantikken. Novellen, der er en gyser, fordi der i teksten er en stemning af angst, gru og skræk, er skrevet i 1847. "Glasskabet" omhandler Mr. Seyfert, der ved hjælp af sin kones formue, får stablet sin forretning på benene. Efter hendes død, får han på snedig vis beholdt sin kones formue, selvom den skal udbetales til hendes slægtninge. Han udsmykker legemet af sin kone med ædelsten, safirer og diamanter for en værdi af 50.000 pund og sætter hende ind i et glasskab. Hans virksomhed kører af sporet efter konens død, og da han mangler penge, vil han fjerne de værdifulde smykker fra sin afdøde kone, da det går op for ham, at de er væk. Mr. Seyfert bliver vanvittig og ender som fattiglem på et hospital for vanvittige. Novellen er skrevet under både Biedermeier-strømningen og Romantismen, men den hælder mest hen mod sidstnævnte, da man under den periode fokuserede meget på det dæmoniske, farlige og splittelsen, hvilket vi ser til i “Glasskabet”. Tekster og billeder, der falder inden for romantismen, udspiller sig ofte ved nat eller tusmørke, og overnaturlige fænomener spiller gerne en rolle, ligesom der er en forkærlighed for hæslighed og død og skyggesiderne i menneskets sind. Men forfatteren, B.S Ingemann, er lettere inspireret af beidemeier-strømningen, da man derunder dyrkede det moralske og familien, hvilket også ses i fortællingen. Denne tekst bliver fortalt af den alvidende fortæller blandt andet på grund af tidsforløbet, hvor det går fra kones død til langt tid efter Hr. Seyfert bliver vanvittig. Fortælleren overværede hele tidsscenariet og fortæller ordret den dialog med konen, som formentlig ikke findes, da Hr. Seyfert er vanvittig. Eftersom den bliver fortalt af en alvidende fortæller, er der flere synsvinkler. F.eks på side 1 linje 27 “?til stor ærgrelse for hans afdøde kones familie?”. Det ses fra Hr. Seyferts synsvinkel, da han bliver angrebet af dårlig samvittighed, da han forsøger at tage værdigenstandene af Fru Seyferts lig.