Mig og min far

Jeg sad i bussen på vej hjem fra far. Vi havde snakket om så meget. Vi havde et fantastisk godt forhold til hinanden, men nu var det hele gået galt. Det startede med, at vi sad og spiste en lækker middag, da far sagde: "Nu er det på tide, jeg siger det ... " "Hvad?" spurgte jeg lidt fraværende. Min far rejste sig og gik ud i køkkenet. Jeg spurgte igen, hvad det var. Min far vendte sig om og så på mig ude fra køkkenet: "Jeg har holdt det fra dig et stykke tid nu, mig og din mor kommer til at blive skilt da de ikke køre længere, det betyder ikke at vi er uvenner eller jeg ikke kommer til at se dig igen, jeg har købt en lejlighed ned af gaden så jeg ville altid være der og se dig og dine fodboldkampe’’ jeg sad på min stol og kiggede ud af vinduet, tårene trillede ned af mine kinder. Alle min tanker kørte rundt i mit hovede, jeg kiggede på min far imens han var på vej over til mig. Han krammede mig og jeg kunne dufte hans parfume, det fik mig til at tænke på min mor det var hende der gav gaven til ham. jeg ville ønske hun også var her og krammede mig men hun er altid på arbejde hun er læge og bergunder corona har hun arbejdet flere timer for at de syge skulle have det godt. Efter nogle minutter sad jeg bare på min seng, da jeg hørte døren gå op det var mor. Det første hun sagde var’’hej skat har du haft en god dag’’ jeg smilte men under masken var jeg meget ked af det. Far og mor var inde i det andet væresle og snakkede om situationen. Efter noget stykketid kom de ud og far sagde ’’hey mohammed ik være så bekymret alt kommer til at gå, jeg kiggede op og nikkede. jeg sagde til dem jeg har brug for lidt tid for mig selv, far sagde det helt fint. Jeg tog min mobil og ringede til min ven omid jeg spurgte ham om jeg kan komme over, han sagde du kommer bare når det passer dig. Jeg tog bussen ved ølby.st der var 20 minutter ventetid og kl var 21:30 jeg frys rigtigt meget, jeg var allerede vred så det blev i nu værre når jeg tænkte på det, jeg var helt alene på stationen og tænkte på hvad jeg skal sige til mine venner og hvad min klasse vil tænke på. Bussen kom enlig og jeg sad helt bagest, jeg var der om lidt hos min ven, jeg ved ikke om jeg skal sige det til ham eller bare lade være. Jeg bankede på døren og han åbnede den og vi hilste han var i gang med at spille warzone det plejede jeg spille med min far. Efter et stykketid kom hans mor og sagde ’’hvordan har din forældre det’’ jeg svarede det ikke gik så godt og sagde det var da skidt, efter spurgte omid om hvad der var sket, jeg sagde at de var blevet skilt. Han sagde det jo ikke slemt og grinte jeg kiggede på ham og grinte til bage, han spurgte om hvor han skal så flytte fordi min far og omid var også gode venner og hans far. Jeg svarede at han flytter bare lidt ned ad gaden, han sagde det var godt. Jeg overnattede hos omid i nogle dager hvor efter skulle jeg til kamp det var en lørdag og kampen var meget vigtigt, min far var der klar og så med. Kampen blev fløjtet i gang efter nogle minutter fik jeg bolden og var på vej mod målet, jeg blev tacklet bag fra lige ved målet jeg fik straffe. Imens kørte alt rundt i mit hovede jeg lod det bare prale væk og sparkede bolden ind i målet og scorede 1-0 jeg kiggede min far og var rigtigt meget glad han var lige ved at falde ned. Kampen sluttede 3-1 til mit hold, vi fik pokalen og efter et stykke kom en mand med sort jakkesæt og med en hat på og sagde han var fra talent spejder og gav ogs et kort med hans nr hans sagde at vi skulle ringe tilbage. Jeg var i omklædsrumet under bruseren og tænkte over at de ikke er så slemt det med min forældre, jeg tog mit tøj på og så min far ventede lige ved døren han krammede mig og han sagde at vi skal fejre det, han spurgte om vi skulle tag til en resturant og jeg svarede ja. Vi spiste sammen og efter maden tog vi hjem til mor hun var lige kommet hjem fra arbejde jeg sagde hej til mor og far fortalte om kampen. Jeg har fødselsdag her om par dage jeg bliver 16, og jeg skal holde den med hele familien.