Kvælstofomsætningen i jorden har stor indflydelse på omfanget at kvælstofudvaskningen til vandmiljøet.
Ved ekstensivdyrkning af landbrugsområder, genopretning af naturområder m.m. søger man i disse år at formindske kvælstof forureningen fra landjorden.
Figur 1 viser resultaterne af et forsøg, hvor man har spredt våd byghalm ud på jorden. Man har fulgt nedbrydningen af halmen ved målinger1, 3, 9 og 16 uger efter forsøget startede. Under hele forsøget blev halmen holdt fugtig.
Jeg vil nu fortælle om hvilke organismer der nedbryder halmen. Organismerne som mineraliserer byghalmen kaldes nedbrydere. Disse skaffer sig energi ved at nedbryde dødt, organisk materiale. Største delen af nedbryderne lever i de øverste jordlag, hvor der er gode forhold for dem: her findes de næringsstoffer, de skal leve af, og miljøet er godt med tilstrækkelig ilt og vand. Nedbryderne kan deles op i to: svampe og bakterier. Men bakterierne og svampe alene kan ikke nedbryde halmen på grund af dets høje C/N-forhold og må derfor samarbejde med større jordbundsdyr som f.eks. regnorme, bænkebidere og insekter. Bakterierne og svampene er heterotrofe og skal have tilført organisk stof i form af kulstof både som energikilde og som råmateriale. Herudover har de til opbygning af proteiner og cellevægsubstans brug for at få tilført kvælstof.
Det er gratis at oprette en konto