a) Planternes produktion måles i bruttoprimærproduktion og nettoprimærproduktion (BPP og NPP). BPP betegner den samlede mængde produceret organisk stof, der er dannet ved fotosyntese pr. arealenhed pr. år. Meget af denne produktion går så til plantens egen respiration R, herefter er det produkt, der er tilbage, NPP. Det vil altså sige plantens tilvækst.
Bestemmelse kan ske ved, at man bestemmer det ud fra planteplanktonets CO2-forbrug eller O2-produktion. Ved CO2-forbruget bruges kulstof 14, som er radioaktivt mærket. Man måler først den normale CO2 mængde i søen, derefter måler man efter tilførsel hvor mange kulstofatomer, der er blevet tilført planteplanktonet. Så kan forholdet mellem normalt og radioaktivt kuldioxid beregnes. Man bruges også en metode, hvor man BPP beregnes pr.
rumfangsenhed, hvor man simpelthen laver flere målinger på samme område i forskellige dybder på en gang. Udregningen måles så i pr. m2 sø overflade. Når man så ved længden af tiden sollys er nået ned til planteplanktonet, så kan man beregne produktionen beregnes pr. tipsenhed.
En mere præcis metode er at måle O2-optagelsen, hvor man ud fra ændringer i vandets O2-indhold kan finde en tilnærmelsesvis værdi for primærproduktionen.
b) Ilt-niveauet er først konstant, hvorpå den stiger lidt måske p.g.a. det er planteplanktonet som er i 2 meters dybde. Herefter falder den så drastiske, hvilket skyldes den øgede produktion af plankton, og større bundfældning af organisk materiale, som giver et øget iltforbrug ved bunden, der til sidst medfører er reduktion af det bundnære vands iltindhold.
Det er gratis at oprette en konto