Det senmordernistiske samfund har påvirket vores hverdag. I stedet for at snakke med hinanden, sidder mange bare for sig selv med mobiltelefonen i hånden. Denne ligegyldige attitude og negative tendens tror jeg, vi alle har oplevet. Med mindre vi kender personen godt, vil vi ikke involveres mere end højst nødvendigt i andres liv. Og det er da også meget nemmere bare at hive mobilen frem og skrive en sms!
Men betyder det så, at jeg som ung, er dårlig til at kommunikere? ”Intet tyder på, at det er tilfældet”, siger Ditte Laursen fra Institut for sprog og kommunikation på Syddansk Universitet i Odense, som netop har skrevet en ph.d.-afhandling om unges kommunikations- og samværsformer.
Jeg er ikke selv særlig dygtig, når det kommer til kommunikation. Når jeg sidder på skolebænken, og der er en debat i gang på klassen, sidder jeg og overvejer at række hånden op for at fortælle mit budskab om emnet. I stedet for bare at springe ud i det, fyldes mit hoved med tanker, som får mig til at holde mig tilbage. ”Hvad nu hvis de andre rynker på næsen og griner ad mig?”. ”Hvad nu hvis jeg bliver nervøs og ikke kan få ordene sagt?”. Tiden går, og pludselig ringer klokken, og jeg brænder inde med det, jeg ville have sagt. Hvis blot jeg havde taget mig sammen og rakt hånden op og været ligeglad med, hvad de andre muligvis tænkte om mig, havde jeg måske opnået en form for selvtilfredshed – og muligvis hoppet en tak op på karakterskalaen.
Det er gratis at oprette en konto