I dag lever vi i en verden, hvor mange unge er stressede på grund af skolen. Ofte er det ikke noget, der tales om med vennerne. Måske fordi man er af den overbevisning, at det ikke er et problem andre unge går og roder med, måske er det blevet et tabu? Hvad sker der, når man har nået sin grænse og ikke kan holde masken? Vil de andre grine af en? Hvad, hvis man bare sagde fuck det til det hele? I novellen ”Ingen tid” af Jesper Wung-Sung fra 2010, følger man gymnasieeleven Morgan, som står over for nogle af de dilemmaer mange andre unge også døjer med. Morgan har nået sin grænse. Vil han holde masken?
Ingen tid er en novelle fra 2010, skrevet af Jesper Wung Sung. Novellen handler om en gymnasieelev ved navn Morgan. Morgan har svært ved, at acceptere, at han har fået en opgave for.
Fortællingen starter i in medias res, hvor Morgan sidder ukoncentreret i sit klasselokale. Morgan får en gruppeopgave for til ugen efter. Han er i gruppe med pigen som han er forelsket i. Morgan bliver oprevet over dette, og situationen eskalerer fuldstændigt. Det at novellen starter i in medias res fanger læserens opmærksomhed og skaber et tempo i teksten fra start af. Morgan bliver beskrevet som en forvirret gymnasieelev med psykiske problemer. Det lader til at de psykiske problemer har påvirket ham førhen ”Det gør. Ondt. At han skal se et glimt. Et glimt af kvinden ved tavlen. Der vil sige noget. Men opgiver. Har opgivet ham” (s. 119, l. 5-7) det er altså ikke første gang han har oplevet, at hans problemer har taget styring over hans handlinger. Han føler, at han ikke har nogen kontrol over sit liv ”som var han fx et kirsebærtræ. Og horder af sorte ravne! Ribbede ham! Til de bare grene” (s. 118, l. 14-16).
Det er gratis at oprette en konto