Ved det øverste snitpunkt til højre kan du se en kvindes hænder foldede sammen. Hendes ansigt er trist da hun sørger over sit tab. Det yngste barn står lige foran hende. Hun er sandsynligvis den dødes kone mens børnene er hendes og den afdødes. Den lille dreng kigger op på præsten som den eneste, som om han ikke helt har opfanget hvad der er sket endnu. Det er et rum fyldt med triste mennesker.
Maleriet er af en begravelse i et relativt fattigt hjem, som man kan se på trægulvet, den slidte vindueskarm og sømmene i bjælkerne på loftet med noget der ligner klude og gryder der hænger ned. Alle på billedet står og kigger på en kiste, formentligt med en ven eller et familiemedlem i, hvilket er grunden til deres triste udtryk. Der er et vindue i siden hvor der kommer lys ind som giver væggene en varm, tintet beige farve. Det står i kontrast til menneskernes mørkeblå farvet tøj. Vinduet giver også lys til kisten, som står i mellemgrunden, så man får endnu mere kontrast i vinduet. Den er dog ikke centrum af billedet, da Anna Ancher har sat en mand ind i forgrunden som skygger for halvdelen af kisten, og to børn for enden af kisten der også skygger for noget af den for at man lægger mere mærke til menneskerne og præsten i baggrunden. Man kan ikke se hverken børnenes eller manden i forgrundens ansigter, men deres kropssprog får os til at tro, at de er triste. Det største barn bærer en stor grøn krans. Der er allerede et par stykker på siden af kisten fra gæsterne, og pigen venter nok på at måtte ligge sin egen krans. Alle gæsterne har lidt slidt tøj og er ikke specielt rige. De er også inde i et lille rum hvor alle gæsterne bliver presset sammen i den ene ende. Rummet er umøbleret uden malerier eller andet kunst på væggene.
Det er gratis at oprette en konto