Opgave 2:Analyse og fortolkning af ”Barnet i Graven” og Sorg
Sorg er en grundlæggende følelse de fleste vil opleve i løbet af deres liv. Sorg er en reaktion på et tab, når vi mister noget betydnings- og værdifuldt i vores liv.
Dette er en trist tilstand hvor man bearbejder sine følelser – heraf skal man igennem en sorgproces som kan tage tid. Det er derfor vigtigt at man som familie står sammen og støtter hinanden i denne situation.
I slutningen af romantikken begyndte kunstnere at fremstille værker med fokus på realisme og den virkelige verden, men i modsætning til universalromantikken som var en litterær periode præget af kærlighed, idyl og det guddommelige. Kunstnere og forfattere begyndte sidenhen at skildre de negative sider af livet, hvor sorgen, døden og ondskab kom til udtryk igennem motiverne på værkerne. H.C. Andersen og Anna Ancher har særligt fokus på dette i disse to værker.
Kunsteventyret ”Barnet i graven” er skrevet af H.C. Andersen (1860) i slutningen af den litterære periode romantikken. ”Barnet i graven” handler om en familie, der mister deres yngste søn og lillebror efter en sygdomsperiode. Moderen er i stor sorg – så stor at hun glemmer at være der for sine to døtre og hendes mand, da hendes selvmedlidenhed fylder alt og at hun selv kæmper for at overleve hverdagen. Tanker og kærlighed er ikke tilgængelig i hjemmet og al håb for troen på gud er borte. En nat bevæger hun sig til kirkegården hvor hendes afdøde søn ligger begravet. Her møder hun en personificering af døden som får hende ned til hendes afdøde søn. Hun indser at hendes afdøde søn har det godt. I lettelse og klarhed slipper hun ham fri, beder gud om tilgivelse, og vender derefter tilbage til sine to døtre og hendes mand med nyt livsmod.
Det er gratis at oprette en konto