1 / 2 sider - klik for at bladre

Analyse af folkeeventyret 'Risen som ikke hadde noe hjerte på seg'

  • Dansk
  • 3.g el. lign
  • Afleveret til 10
  • 2 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Analyse af folkeeventyret 'Risen som ikke hadde noe hjerte på seg' er en dansk-opgave fra 2021 til 3.g el. lign, afleveret til karakteren 10. Fylder 2 sider (1.345 ord, ca. 6 min. læsning) og blev publiceret 21. juni 2026.

Denne opgave analyserer det norske folkeeventyr 'Risen som ikke hadde noe hjerte på seg' af Asbjørnsen og Moe. Den gennemgår eventyrgenrens træk, anvender aktantmodellen og kontraktmodellen til at belyse handling og karakterudvikling, samt diskuterer komposition og budskab.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid analyse af et folkeeventyr, der anvender relevante litterære modeller som aktantmodellen og kontraktmodellen. God struktur og dækker alle væsentlige analysepunkter.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • aktantmodel
  • asbjørnsen og moe
  • askeladen
  • eventyranalyse
  • folkeeventyr
  • genretræk
  • hjemme-ude-hjemme
  • kontraktmodel
  • litteraturanalyse

”Risen som ikke hadde noe hjerte på seg” er et folkeventyr nedskrevet af Asbjørnsen og Moe’s som efterfølgende er indskrevet af Kjell Nedrelid i Norske folkeeventyr. Eventyret handler om en konge og hans syv sønner, de seks af dem drager ud for at finde koner til dem alle, de finde seks smukke piger som de tager med tilbage, men på tilbagevejen kommer de forbi en herregård, har bor en kæmpe som gør dem til sten. Derhjemme venter kongen og den yngste søn Akseladen, han beslutter sig for at drage ud og finde hans brødre, på hans vej bliver han stillet overfor nogle vigtige beslutning som muligvis kan komme ham til gode senere hen. I eventyrgenren forefindes der mange genretræk, så det er let, at se det er et eventyr, de mest kendte eventyrtræk er nok ”Der var engang” og ”de levede lykkeligt”, så snart vi møder de ord er vi klar over at det er et eventyr vi har med at gøre. Folkeeventyret skiller sig ud fordi det er en mundtlig fortælling der går fra mund til mund, det vil sige at oprindelsesåret er ukendt, ingen ved hvornår eventyret blev fortalt første gang, det kan derfor findes i mange forskellige varianter og derved er det ikke garanteret, at den oprindelige fortælling eksisterer længere. I modsætning til kunsteventyret er forfatteren i et folkeeventyr ukendt, der er ingen der ved, hvem der fandt på eventyret. I eventyrgenren findes der oftest overnaturlige dyr, med følelser og menneskelige egenskaber eller ting der er blevet besjælet som vi oftest møder i H.C. Andersens eventyre, mange eventyre besidder også magi, dette kaldes for et trylleeventyr. Der vil oftest også være gentagelser i eventyr, eksempelvis rutiner der bliver gentaget 3 gange, fordi tal også er en vigtigt del af eventyr. Tallet tre støder vi ofte på i eventyr, samt 2-7-9-12-13 disse tal indgår også ofte i eventyr på forskellige måder1 . I eventyrgenren findes der også mange fortællerregler, såsom forvægtsreglen, det vil sige at den med højest social status nævnes først, ”Det var engang en konge som hadde syv sønner.” side 1, linje 5. I folkeeventyr er sproget meget kollektivt dvs. At eventyrets sprog er sammensat af flere forskellige fortællere efter at have været gået fra mund til mund, så der er blevet formet et nyt sprog til fortællingen. Sproget indeholder også formelsprog dvs. 1 Bechsgaard, Vickie Ravn: Eventyranalyse (u.d)

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Lignende opgaver