Fortællingen om ”Kong Lindorm” er et folkeeventyr, som tematiserer overgangen fra barn til voksen. Fortællingen berører temaerne utroskab, seksualitet, indre blokering og moderbinding. Folkeeventyret hører til undergenren trylleeventyr, da der i eventyret indtræder overnaturlige væsner og magiske kræfter i form af lindormen og den gamle kælling. I dette eventyr fungerer den gamle kælling, som en forbindelse mellem realrummet og tryllerummet.
Folkeeventyret bygger på hjem-ude-hjem kompositionen. Denne kompositionsmodel er gældende for de fleste folkeeventyr, hvor vores hovedperson, prinsen, vender hjem som et mere vellykket individ.
Kompositionen kaldes også kontraktmodellen. I dette eventyr er der tale om to kontrakter, dog er det kun den sidste kontrakt som opfyldes og dermed ophæver den første brudte kontrakt.
Eventyret er kronologisk fremstillet, har et enkelt handlingsforløb og foregår i en ukendt historisk tid og geografisk sted. Fortællingen bærer præg af talesprog og korte sætninger, hvilket gør det mere enkelt at forstå. ”„Åh, det kunne da hænde,“ sagde den gamle og bad dronningen om at fortælle det.”(s.1-l.12). Folkeeventyret følger tretalsloven. Dette ses da Lindormen står i vejen for prinsen på korsvejen tre gange. Det er den tredje kommende hustru, som er i stand til at frelse prinsen og hun beder lindormen ”skyde en ham” tre gange. ”Kong Lindorm, skyd en ham!“(s.4-l.97) I dette citat ses også eventyrets brug af gentagelser. Folkeeventyret gør derudover brug af bagvægtsloven, hvilket betyder at den sidste person eller sidste hændelse i fortællingen er den vigtigste.
Det er gratis at oprette en konto