Jeg fik for første gang opmærksomhed af mine klassekammerater, da de så min adhd medicin som jeg havde taget med i skole. De seje drenge lød som en omgang gæs, da den mest populære dreng kommer over til mig, og spørger:”William hva skal du have for din adhd medicin?” Jeg tænkte ikke meget over spørgsmålet, så jeg sagde bare at nummer”måske 100 kr jeg ved det ik hvorfor.” Jeg undrede mig meget over hvorfor han spurgte, men undrede mig endnu mere efter Tristan faktisk gav pengene. Og spurgte om jeg kunne tage noget af det med til en fest, han holdte. Det var første gang jeg var blevet inviteret til en fest.
Da jeg kom til festen var den allerede i gang. Jeg kunne høre bassen fra musikken, det gjorde næsten ondt i ørene. Indgangen var fyldt med folk, det er svært at komme forbi de mange mennesker. Tristan kom gående over til mig, lige da han ser mig og spørger”har du det med?” Det lød lusket, jeg forstod ikke hvorfor, men han var meget glad da jeg sagde “ja”. Jeg forsøgte at lyde afslappet, men min stemme lød skinger og piget. På vejen op til festen havde jeg tænkt på hvad de ville bruge det til, så vidt jeg vidste var der ingen af dem der havde adhd. Lige efter jeg havde haft den tanke, så jeg ham gå tilbage i drengegruppen, og tage dem med de andre. De begynde at opføre sig som nogle overgearet bavianer. Men jeg gik stadig over til dem for at forsøge at blive venner med dem, underligt nok var de meget velkomne, senere på aften kom hans storebror. Han kom over, han så mig han havde ikke set mig får. Så jeg tror at han tænkte, at jeg var let at få til at gøre ting, fordi det første han gjorde var at få mig til at sluge en pille. Pillen var lille og mudder farvet. Jeg blev lidt svimmel men det var meget behagende og afslappende. Og det gjorde det bare bedre, ved at jeg ikke havde haft noget medicin, i den sidste ugers tid. Jeg havde faktisk aldrig følt mig så fri, som jeg gjorde der til festen af det jeg kan huske i hvert tilfælde.
Det er gratis at oprette en konto