Jeg husker tydeligt hvordan det var at starte i skole. Den første skoledag var noget stort, jeg glædede mig helt vild til at starte i skole, nu skulle jeg til at lære hvordan man staver, og regner. Det bedste ved at starte i skole var at jeg helt sikkert fik nogle nye legekammerater. De par første år i skolen var nok nogle af de bedste skole år jeg har haft, hele vejen igennem min skolegang. Skolen var sjov at være i de første par år, men efterhånden som vi blev ældre, synes jeg skolen begyndte at være kedelig, og for svært! Skolen kedede mig virkelig, jeg tænkte altid at skolen bare var noget jeg skulle være i. For man skulle jo mindst have 9 års skolegang? Jeg har aldrig kunne sige noget godt om de folkeskoler jeg har gået på. Lærerne var ikke normale oppe i hovedet mente jeg, og det var mine klassekammerater heller ikke. Mine klassekammerater, spillede meget store i det, og de synes det var fedt at mobbe andre fordi de sikkert ikke selv havde det godt med sig selv. Det har påvirket mit liv fuldstændig, mit syn på folk og min usikkerhed som jeg stadig har flere år efter. For det har altid gået ud over mig, fordi jeg ikke var den drengen kiggede efter, og den pigerne gad og hænge ud med. Jeg var ikke hende der gjorde noget ud af sig selv, købte mærkevare tøj for flere tusinde kroner om måneden. Jeg gik i det jeg havde løst til, og gjorde hvad der passede mig. Lærerne de opgav mig til sidst, for jeg fejlede noget oppe i hovedet mente de. Jeg havde ingen hjerne. Da jeg hørte da de opgav mig tænkte jeg ’fedt! Nu kan jeg da gøre hvad der passer mig mere end jeg gjorde før! Hvor fedt er det ikke lige?’ før de helt opgav mig, lavede jeg ikke mine lektier, passede ikke min skolegang og jeg sagde hvad jeg ville til lærerne. Jeg fik dårlige karakter, og til sidst fik jeg et dårlig ry i byen, for jeg dukkede op og gik når det passede mig i skolen. Jeg fik en dårlig omgangskreds, hvor der har været meget kriminalitet og stofmisbrug. Der følte jeg mig værdsat af de personer jeg gik med, det har haft store konsekvenser for mig. Jeg røg ud i kriminaliteten, og i stofmisbruget, dog tog jeg ikke så mange stoffer, jeg røg en del hash og et par baner amfetamin. Til sidst jeg var så langt ude hvor jeg til sidst ikke kunne bunde mere. Hvad gjorde det egentlig ved mig? Jeg havde det jo fedt, jeg blev værdsat og respekteret! Troede jeg. Det endte med jeg blev smidt ud fra min skole for de gad ikke og have mig mere, for jeg var ikke andet end et problembarn! Og ude i alt for meget skidt, jeg passede alligevel ikke min skole. Så det betød skoleskift for mig. Det gad jeg ikke, for tænk nu hvis jeg blev offeret ligesom på den gamle skole. Rigtigt nok, det blev jeg, så der gik jeg i 4 måneder. Så gik jeg ikke i skole i godt og vel i et halv år, så der arbejdede jeg i en superbrugs. FEDT! Jeg fik penge, jeg kunne gøre hvad der passede mig. Jeg omgik stadig den dårlige omgangskreds, som jeg havde før stoffer og kriminalitet. Mit ry blev dog ikke bedre efterhånden, den blev værre. Folk fik forbud om at være sammen med mig, for jeg var jo hende der var på stoffer! Og det skulle deres børn ikke ind i. Det var jeg lidt ked af, for jeg prøvede at finde nogle rigtige venner, og komme på rette spor lige lidt hjalp det. Jeg tror ikke de fleste forældre tænker, at deres børn har haft medvirken til den jeg var, den jeg blev da jeg røg ud i den dårlige omgangs kreds. For deres børn kunne jo aldrig finde på sådan noget, ren englebørn! Troede de.
Det er gratis at oprette en konto