Nazisme, også kendt som nationalisme, var en racistisk ideolgi, der opstod i årene efter 1. verdens krig. Den brød rigtigt igennem, da Adolf Hitler blev leder af partiet NSDPA, der i årene 1933-1945 sad på magten i Tyskland.
Tilhængere af ideoligen ønskede et Stortyskland med en centralmagt. Her var nationen vigtigere end individet. Denne centralmagt skulle sørge for, at tyskerne fik bedre forhold end andre racer, som f.eks. jøderne. Nazisterne ønskede, at der skulle skabes et rent samfund bestående af den hvide race (germanske race). Efter 1. verdens krig havnede Tyskland i en økonomisk og politisk krise. Nazisterne påstod, at denne krise skyldtes demokratiet og jøderne. Og det fik de overbevidst den tyske befolkning om, for Hitler var af den overbevisning, at den germanske race var biologiske og kulturelle overlegne i forhold til andre racer. Deraf kom, at jøderne og andre folkeslag skulle udryddes, så man ville få et ”rent” Tyskland, som kunne blive en centralmagt.
Da det nazistiske Tyskland styrtede sammen i 1945, blev nazismen, dens organisationer og symboler forbudt. Man oprettede en krigsforbryderdomstol, hvor de nazistiske ledere, man kunne få fat i, blev stillet for retten. Den militære overmagt, der kom udefra, ville have, at den nazistiske tænkegang og militarisme blev udryddet. De allierde sørgede for oplysningskampagner, der skulle underrette den tyske befolkning om, at nazismen havde ført til undertrykkelse af dele af befolkningen, til krig og at folk, der havde vist sin støtte til nazismen, var en del af forbryderne.
Det er gratis at oprette en konto