Nazisme, også kendt som nationalisme, var en racistisk ideolgi, der opstod i årene efter 1. verdens
krig. Den brød rigtigt igennem, da Adolf Hitler blev leder af partiet NSDPA, der i årene 1933-1945
sad på magten i Tyskland.
Tilhængere af ideoligen ønskede et Stortyskland med en centralmagt. Her var nationen vigtigere
end individet. Denne centralmagt skulle sørge for, at tyskerne fik bedre forhold end andre racer, som f.eks. jøderne. Nazisterne ønskede, at der skulle skabes et rent samfund bestående af den hvide race (germanske race). Efter 1. verdens krig havnede Tyskland i en økonomisk og politisk krise.
Nazisterne påstod, at denne krise skyldtes demokratiet og jøderne. Og det fik de overbevidst den
tyske befolkning om, for Hitler var af den overbevisning, at den germanske race var biologiske og
kulturelle overlegne i forhold til andre racer. Deraf kom, at jøderne og andre folkeslag skulle
udryddes, så man ville få et ”rent” Tyskland, som kunne blive en centralmagt.
Da det nazistiske Tyskland styrtede sammen i 1945, blev nazismen, dens organisationer og
symboler forbudt. Man oprettede en krigsforbryderdomstol, hvor de nazistiske ledere, man kunne få
fat i, blev stillet for retten. Den militære overmagt, der kom udefra, ville have, at den nazistiske
tænkegang og militarisme blev udryddet. De allierde sørgede for oplysningskampagner, der skulle
Det er gratis at oprette en konto