Regnskabsprincipper og værdiansættelse

I henhold til årsregnskabsloven skal årsrapporten udarbejdes på grundlag af følgende grundlæggende forudsætninger (regnskabsprincipper):

Klarhedsprincippet

Årsrapporten skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde. Årsrapporten må ikke indeholde vildledende oplysninger.

Substansprincippet

Der skal tages hensyn til de reelle forhold frem for formaliteter uden reelt indhold.

Væsentlighedsprincippet

Årsrapporten skal indeholde alle betydelige forhold. Dette er med til at begrænse omfanget af årsrapporten og bevare fokus på de væsentligste forhold.

Going concern-princippet

Årsrapporten skal udarbejdes under den forudsætning, at virksomheden fortsætter sin drift i en overskuelig fremtid.

Neutralitetsprincippet

Årsrapporten skal medtage enhver værdiændring, uanset hvordan denne vil påvirke virksomhedens resultat og egenkapital.

Periodiseringsprincippet

Indtægter og omkostninger skal indgå i det regnskabsår, de vedrører, uanset tidspunktet for deres betaling.

Konsistensprincippet

Indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes ensartet på samme kategori af forhold. Hvis en virksomhed fx afskriver biler efter saldometoden, skal denne metode anvendes for alle virksomhedens biler.

Bruttoværdiprincippet

Alle poster under aktiver og gældsforpligtelser skal værdiansættes hver for sig, ligesom de enkelte poster ikke må modregnes med hinanden. Et aktiv må fx ikke værdiansættes for højt med den begrundelse, at et andet aktiv er værdiansat for lavt.

Kontinuitetsprincippet

Værdiansættelsesmetoderne ikke må ændres fra det ene regnskabsår til det næste. Dette er med til at sikre, at virksomhedens årsregnskaber bliver sammenlignelige år for år.