Treårskrig begyndte og sluttede som en borgerkrig, mellem danskere og tysksindede slesvig-holstenere, idet begge parter var borger i helstaten. Indimellem havde tyske stater, bl.a. Preussen, Hannover, Sachsen og Bayern deltaget som slesvig-holstenernes allierede, hvilket gav krigen præg af en international konflikt.
Det var begivenhederne i København omkring den 20. marts 1848; Casino-mødet og Frederik 7.’s efterfølgende afskedigelse af sit ministerium, som fik konflikten mellem helstatens borger befolkning til at bryde ud i borgerkrig. I Kiel anså man begivenhederne i København for en revolution, og man dannede den 23. marts en provisorisk regering. I denne regering sad fra konservativ side Prinsen af Nør og grev Reventlow-Preetz og de mere radikale Beseler, Bremer, Olshausen og Schmidt. Den 24. marts 1848 overtog Prinsen af Nør kupagtigt fæstningen i Redsbord for at forsvare hertugdømmernes interesse. Det slesvig-holstenske krav var en fri forfatning for hertugdømmerne, Slesvig forening med holdstens og hertugdømmernes optagelse i Det tyske Forbund. Hermed var borgerkrigen erklæret. Samtidig tiltrådte marts ministeret i København med Tscherning som krigsminister. Tscherning havde betinget sig fuld indflydelse over hærens ledelse og garanteret sig for, at kongen Fredrik 7., ikke blandede sig. Set fra et dansk synspunkt var der tale om et regulært oprør mod kongen. Set fra slesvig-holstensk side var der tale om frihedskamp mod en enevældig konge.
Det er gratis at oprette en konto