De skulle på ferie igen. Endnu en lang ferie, 16 timers kørsel, spild af tid for en ferie på kun 10 dage. Men på den lyse side havde deres forældre købt et luksustelt. Da de havde slået teltet op på campingpladsen, kom en fremmed pige forbi, og spurgte om de havde noget pasta, de havde dog brugt det hele.
Dagen efter lagde fortælleren mærke, til at den fremmede pige hver morgen var ude at løbe og bade, og derefter lå og læste i en bog. Fortælleren havde ikke tænkt over, at man kunne få tiden til at gå på den måde, men nu kunne fortælleren jo ikke bare kopiere hende, så fortælleren købte en notesbog og satte sig ud foran teltet hver morgen for at skrive i den.
En morgen blæste nogle sæbebobler forbi. Der var en latter nogle få meter bag fortælleren. Der stod hun, den fremmede pige. Hun spurgte, om de skulle tage ned til vandet, som fortælleren selvfølgelig ville.
Efter det vågnede de begge to tidligt hver morgen, og tog ned til vandet sammen. Hendes forældre var meget anderledes end fortællerens, hendes forældre tog på ture hver dag hånd i hånd. Hver aften og om dagen tog de på vandreture med rygsæk iført vandrestøvler, og den fremmede pige måtte selv bestemme, om hun ville med. Fortælleren skulle altid selv med på ture. En eftermiddag lå de, på stranden. Pigen lå som regel, uden top. Pigen spurgte, om fortælleren ville se hvor hvid hun i virkeligheden er.
Det er gratis at oprette en konto