Naturvidenskabelige undersøgelser kan bruges som værktøj i flere sammenhænge. Lægen måler en patients blodtryk, man kan veje en bestemt sten, eller man kan bestemme effekten af en bestemt lyspære. Når man på den måde undersøger enkelte individer eller bestemte genstande eller steder, sker det som en naturvidenskabelig undersøgelse, men resultatet siger kun noget om lige netop dét der er undersøgt denne gang (E: Enkeltstående undersøgelse). Videnskabeligt set er undersøgelser dog mest interessante når de fører til mere generelle kendsgerninger. Som figur 14 viser, kan undersøgelser med observationer også ske ad to andre metodestier – der netop arbejder med generel viden: Den ene sti bruger observationer til at understøtte noget viden som allerede er kendt (H: Hypotetisk-deduktiv undersøgelse), og i den anden kan observationer give helt ny viden (I: Induktiv undersøgelse).
Figur 14. Metodestier for naturvidenskabelige undersøgelser med observationer. H-undersøgelser starter med en hypotese og skal understøtte viden. I-undersøgelser opstiller nye forslag til viden og dermed nye hypoteser. E-undersøgelser har ingen hypoteser og skaber ikke generel viden.
_
Som en del af opstarten på en H-undersøgelse skal man altid opstille en hypotese, og her er hypotesens rolle at være en forventning til hvad resultatet af undersøgelsen vil blive. Hypotesen opstiller man i en H-undersøgelse ud fra den faglige baggrundsviden der findes om emnet, men ofte vil man også kunne trække på viden fra områder og fag der ligner. Hypoteser kan være meget generelle hvor man grundlæggende forventer, at man i sin undersøgelse vil observere det som er den gældende viden (teori) om emnet. Forventningen kan også mere præcist være at undersøgelsens resultat bliver bestemte tal eller tabelværdier, eller det kan fx også være at en graf over resultaterne forventes at følge en ret linje.
Det er gratis at oprette en konto