Giver naturen ’mening’ og kan man overhoved sætte ordet ’mening’ i forbindelse med naturen? Den danske professor ved Aarhus Universitet Helge Kragh belyser i uddraget ”Hvad er naturvidenskab?” fra 2008 blandt andet det syn som vi mennesker har på naturvidenskaben og den forventning var har om, at alting skal give mening, selvom der ikke altid er en mening.
Helge Kragh hævder at naturvidenskaben til tider bliver ”kritiseret for at være kold, upersonlig og meningsløs”, dog mener han at dette også er årsagen til, at den har så stor succes med at ”tilvejebringe objektiv viden om naturen”.
Han forklarer at naturen ikke giver ret meget mening og det skal den nødvendigvis heller ikke, men naturvidenskaben skal til gengæld fungere som et hjælpemiddel der giver mulighed for en større forståelse af den verden, heri også naturen, som omgiver os.
Helge Kragh gør meget ud af at forklare hvad der adskiller det normative og det deskriptive, samt hvordan ordet ’mening’ har forskellig betydning i forbindelse til netop det normative og det deskriptive. Dette gør han, da ordet mening ifølge ham, ofte bruges i forbindelse med ”mennesket som bevidst væsen og til et enkelt individ, hvorfor det har en subjektiv karakter” og derfor har en ’mening’ bag sine handlinger, hvor der ikke er ret meget mening med naturvidenskaben i og med, at den blot er deskriptiv, altså beskrivende og registrerende.
Det er gratis at oprette en konto