Alle kender det, helt specifikke ting, oplevelser, personer, dufte og andre ting fra barndommen har sat sig fast på nethinden. Nogle af ovenstående ting kan have været grobunden for den personlighed, man har udviklet, hvad man som ”voksen” sætter pris på eller hvilke drømme man har for sit liv. Alle oplevelser fra barndommen har, måske helt ubevidst, sat sine spor. For nogle er de blevet beriget med tryghed fra opvæksten i en stabil familie, for andre har manglen på en tryg barndom, gjort dem til den, de er i dag. En barndom har alle haft, men den opleves og ses tilbage på med vidt forskellige briller, og igennem alle tiderne af historien har tekstforfattere, digtere og musikere haft barndommen som et tema i deres værker. Det er lige fra de store digtere som H.C. Andersen i ”Den grimme ælling” til Yahya Hassan i hans digte om barndommen i en ghetto. Majoriteten kender også ”Barndommens gade” sunget af Anne Linnet. Teksten til denne sang er et digt med samme navn af Tove Ditlevsen, hvor barndommen i den grad er omdrejningspunkt.
Det lyriske digt er præget af beskrivende sanser, stemninger, følelser og tanker, hvilket tydeligt mærkes i Barndommens gade. Digtets faste form, også kaldet metriske mønster er opbygget af 8 strofer, som hver består af 4 vers. Det metriske mønster går igen i form af strofernes rim, hvor der er tale om enderim. De er ordnet på måden, hvor det sidste ord i vers to og fire i hver strofe rimer. Selvom der ikke gøres brug af det velkendte krydsrim, eksisterer en rytme, en fast rytme, som skabes af den regelmæssige brug af betonede og ubetonede stavelser.
Det er gratis at oprette en konto