Det er skrevet som om det er en person, som om gaden har en sjæl. Det skaber en rigtig god og varm stemning.
Jeg forestiller mig en rigtig god barndomsgade, et trygt sted at vokse op. Der er ingen fare for noget. Det er lidt ligesom at hun er blevet passet på. Hun har nok mødt lidt modstand, fordi der står at hun er blevet slået til jorden. Ikke bogstaveligt, men at hun har mødt modgang igennem hendes barndom.
Jeg tænker at det er i en stille og rolig by, i et stille og roligt kvarter. Der er ingen bandekrig eller noget som helst. Bare en masse lykkelige børnefamilier.
Hun lyder som en rar person, en som der tilbage på alle de dejlige minder som hun har haft igennem hendes barndom på gaden.
”Jeg gav dig de vagtsomme øjne” ”Det er mig der har lært dig at hade” ”Jeg gav dig de stærkeste våben” ”Jeg slog dig engang til jorden, for at gøre dit hjerte hårdt” ”Jeg er din mors grå hænder og din fars bekymrede sind”
Det gør det nemmere for os at forestille os det, og det giver en bedre og varmere stemning i digtet. Man får virkelig lyst til at læse videre.
Det er gratis at oprette en konto