Jeg kan faktisk huske det ret godt selv om det snart er ved at være lang tid siden. Jeg husker det på en måde som om at vi stadig væk var i gang med dyngen som allerede var fyldt med betydning. Jeg husker det som om at jeg følte mig lidt som en leder i starten, det var mig der kaldte ind og sørgede for at, der blev holdt møder. Det var også mig som holdte de taler der skulle holdes, når der var tid til det. Når jeg ser tilbage på det, var det efter min personlige meningen, mig der ligesom startede dyngen, hvis vi lige ser bort fra Pirre Anthon.
Man kan vel godt sige at, det var mig der sørgede for at alle der var med til at, bygge dyngen og mistede noget betydning i deres liv, det var nemlig mig der altid sørgede for at der blev presset godt på, når der skulle ligges noget i dyngen med meget betydning.
Altså af os alle sammen ville nogen nok mene at nogle slap lettere en andre, man kan nok også godt sige at agnes slap lettere end Sofie. Sandheden efter min mening er at vi alle afgav noget betydningsfuldt i deres liv, og derfor vil jeg sige at alle var lige gode om det i den historie. Men jeg føler alligevel lidt at jeg fik en lidt hårde straf ind de andre som jeg skal leve med i resten af mit liv, nemlig at jeg mangler min ene pegefinger…
Det er gratis at oprette en konto