Social arv er jo faktisk betegnelsen for den påvirkning, vi tager med os fra barndommen ind i vores voksenlivet. Vores forældre, opvækst og omgivelser har indflydelse på, hvordan vi bliver som voksne altså når vi bliver ældre. Det gælder både uddannelse, privatliv, karriere og forbrug eller misbrug. Til en vis grad arver vi vores forældres sociale status, værdier, interesser, adfærd, problemer og evner. Social arv kan både være positiv og negativ. Kommer man fra et akademikerhjem, hvor begge forældre har karrierer og mentalt og økonomisk overskud, ender man højst sandsynligt i samme position. Kommer man derimod fra et hjem, hvor forældrene forlod uddannelsessystemet efter 9. klasse, ikke har et job og måske ikke har et stort overskud til deres børn, er der højere risiko for, at man selv ender uden uddannelse og uden job. Her taler man om negativ social arv. Selvom nogle børn bryder med deres negative sociale arv, kan deres opvækst i et utrygt miljø, hvor forældrene har problemer, resultere i at børnene genskaber deres forældres mønstre, og det kan i værste fald føre til social udstødelse fra samfundet. Negativ social arv betyder, at forskellige former for ulighed og barrierer kan gå i arv fra forældre til børn. Eksempelvis risikerer børn, der har en utryg barndom, fordi forældrene måske er alkoholikere, arbejdsløse, psykisk syge eller kriminelle at ende i selvsamme situation som voksne. Socialforskningsinstituttet (SFI) peger i undersøgelsen ”Videns opsamling om social arv” (se kilder) på en række belastninger, der øger risikoen for, at børn på den ene eller anden måde genskaber forældrenes sociale liv. Det kan være:
Det er gratis at oprette en konto