Ubevidste konflikter mellem forskellige dele afPersonligheden løses ifølgepsykoanalysen ofte ted hjælp afforskellige »forsvarsmekanismer«
Bevidste og ubevidste konflikter
Konflikter opstår, når jeg-et ikke på en gang kan imødekomme det-ets behov og over-jeg-ets krav samt være i harmoni med omverdenen, dvs. når der stilles uforenelige krav fra de tre instanser, som jeg-et forholder sig til: omverdenen, det og over-jeg. F.eks. er voldtægtsforbrydelsen resultat af en konflikt mellem jeg og omverden. Seksuel frustration kan være et resultat afen konflikt mellem over-jeg og det, eller mellem jeg-et og omverdenen.
Man kan nu skelne mellem to former for konflikter:
den bevidste konflikt: jeg-et er klar over, at det befinder sig i en konflikt.
den ubevidste konflikt: jeg-et er ikke klar over, at det rent faktisk befinder sig i en konflikt.
Pointen er nemlig, at nogle typer af konflikter er så harmløse, at jeg-et kan klare at være sig dem bevidst, mens andre er så angstfyldte eller giver så megen skyldfølelse, at jeg-et ikke kan leve med en bevidsthed om dem, men trues med sønderrivelse. I sådanne tilfælde forsvarer jeg-et sig da ubevidst mod at blive sig konflikterne bevidst.
De fremgangsmåder, jeg-et benytter, kaldes forsvarsmekanismer, og det må understreges, at de fungerer hos os alle til stadighed, og uden at vi er klar over det. I den følgende historie om Peter træder der nok særlig mange forsvarsmekanismer i kraft over for det samme problem, men Peter kan ikke af den grund siges at være psykisk unormal.
Det er gratis at oprette en konto