Novellen ”Heavy Metal” er skrevet af Sidsel Falsig Pedersen og er fra 2005.
Historien får vi leveret af en 1.personsfortæller, og dermed er det en subjektiv fortæller, da vi oplever verden gennem hendes øjne. Handlingshistorien er en beretning fra hverdagssituationer, hvor hun fx sidder i et tog eller til middag hos en veninde. Handlingen strækker sig over forholdsvis kort tid. Først hører vi om jeg-fortællerens særlige evner, hun mener at have, dernæst hendes tanker og meninger om dette.
Hovedpersonen påstår, at hun har en evne til at se beundrere af musikgenren, heavy metal, der anses for at være brutal. Hun er meget stolt af sin særlige evne, og hun kan ved hjælp af denne undgå "smerte og skuffelse ved at være sammen med en mand som løj så dybt for sig selv". (s. 2, l. 21)
Vores jeg-fortæller er den eksplicitte fortæller, der efter min mening er langt fra troværdig. Eftersom verden skildres ud fra hendes synspunkt, kan man ikke vide sig sikker, om den også forholder sig som beskrevet. Den implicitte fortæller har ikke den samme virkelighedsopfattelse som den eksplicitte fortæller. Dette kommer til udtryk gennem personkarakteristikken af hovedpersonen. Eksempelvis fortæller hovedpersonen om middag hos en veninde, hvor hun falder i snak med en særdeles pæn og sød mand. Som læser får man klart en fornemmelse af, at hovedpersonen vil danne et godt par med den fremmede mand. Denne fornemmelse bekræftes som middagen skrider frem, da det afsløres at de to mennesker har mange fundamentale fællesinteresser.
Det er gratis at oprette en konto