Hvem siger, at man skal gøre ligesom alle andre? Hvorfor skal man gå i mærketøj og lytte til popmusik, hvorfor skal man altid opføre sig pænt i skolen, gå til fodbold eller ridning, lave sine lektier og vælge gymnasiet? Hvorfor skal man vælge den lige vej? Er det fordi, at alle andre gør det? Det er simpelthen den trygge vej til det gode liv? Der er ikke nogen, som siger, at det er kedeligt at gøre sådan, for det er nemlig sådan, de selv gør. De foretager et valg, og det valg er at blive ligesom alle andre. Det er der måske heller ikke noget galt i. Livet tilbyder masser af valg, det er bare om at sige ja tak - eller ignorere dem. Der er de små valg: Skal jeg vælge pizza med peperoni eller pizza med skinke? Skal min kjole være blå eller hvid? Det er bare nogle simple beslutninger, man skal tage. Det betyder ikke noget for mit liv, om jeg tager røde - eller sorte sokker på. Det betyder lidt mere, om jeg vælger gymnasiet efter folkeskolen, eller om jeg ikke gør.
Der er nogle ting, som man ikke selv kan bestemme over, ting, man ikke kan kontrollere. Jeg er f.eks. ikke herre over, om jeg får kræft. Det kan godt være, at jeg gør det. Jeg kan selvfølgelig leve sundt, spise økologisk mad, dyrke motion og lade være med at ryge, men man kan godt få kræft alligevel. Hvis man så ikke får kræft, så kan man risikere, at der sker noget andet. Jeg er heller ikke herre over, hvordan andre mennesker vælger. Da jeg var i ude og gå med en hund sammen med mine veninder i efterårsferien, var der en gammel dame, som stoppede mig på midten af en lang vej. Min veninder gik lidt foran mig, så de så det ikke. Damen begyndte så at stille spørgsmål, bl.a. om jeg havde lagt mærke til at der nu var blevet lukket får ud for at græsse på det nærtliggende overbevoksede strandområde, for at holde plantebestanden nede. Mine veninder forsvandt i vejens sving, og jeg kiggede efter dem, mens damen stod og snakkede videre til mig. Hun forstod pludselig, at jeg havde travlt, så hun skyndte sig at sige undskyld for forstyrrelsen, det var hyggeligt og gik sin vej. Her kunne jeg måske have valgt at sige til hende, at jeg var interesseret i at snakke videre, men jeg altså lige skulle finde mine veninder først – jeg ville jo ikke blive væk fra dem. Men det sagde jeg ikke, og så var den chance væk, og jeg fortsatte mit trygge liv. Det er nok en af de svagheder jeg har, at jeg ikke kan overse gamle mennesker. Senere samme aften tænkte jeg på, hvad der kunne have sket, hvis mine veninder havde set sig tilbage, eller hvis jeg havde holdt fast i damen. Men jeg kan ikke bebrejde nogen andre end mig selv, for hvorfor skulle mine veninder kigge sig tilbage? Man tjekker jo heller ikke under bilen, om der ligger et barn, inden man starter den – også selvom man egentlig burde. Så det har været mit valg, det var mig, der valgte den lige vej, det var ikke mine veninder, ikke den fremmede dame eller nogen andre. Det var mig. Jeg ved ikke, hvad der kunne have sket, hvis jeg havde foretaget et andet valg, for mit liv er jo, som det plejer at være. Jeg fik bare den oplevelse med i købet.
Det er gratis at oprette en konto