De fortællinger Sandy Brinck fortæller om hendes datters oplevelser i Indlægget Hverdagsracisme er jo helt forfærdeligt. Hvordan kan man synes at Hyggeracisme/Racisme er sjovt eller noget man bare ser som en joke eller sjov. Det kan da ikke passe at dagens Danmark har udviklet sig sådan, når vi går op i så meget andet som LGBTQ+ eller Mave bluser ikke fordi det ikke er vigtigt, men hvorfor må Muslimske piger så ikke have hijab på når danske piger må gå i det tøj der passer dem. At vi overser så små ting og at vi så også overser hvordan børn og unge har det med Racisme eller sys at de har mindre værdi bare fordi de har en anden etnisk baggrund, er jo forrykt. Hvordan vil du have det hvis du hele tiden blev diskrimineret på pga. din hudfarve og kaldt kartoffel eller ”White Trash”. Jeg tænker ikke du vil have det godt med det?
Da den helt store BLM-demonstration var i gang, blev jeg rystet. Jeg så flere og flere videoer af unge mørk hudfarvede børn der var bange for at tage i skole eller ude at handle fordi barnet var bange for hvad ”de” ville gøre eller sige. Tænk at være et lille barn og være bange for omverden og bange for hvad folk vil sige eller kommentere på? Det er jo forrykt og helt ved siden af. For et par dage siden faldt jeg over et interview med Vanessa Suzanne på 18 år, der blev jagtet med en sten af en mand der råbte efter hende at hun ikke hørte til her. Hverdag hun skal på arbejde var hun bange for at møde manden med stenen igen. Vanessa fortæller også hun er blevet kaldt navne før, men aldrig har hun skulle løbe for livet pga. hendes hudfarve.
Det er gratis at oprette en konto