Altså, nu lyder jeg jo som en total forstyrret type, men det var virkelig en god bog. Ja, det handler om selvmord og mobning, og det er simpelthen så hård læsning, men som tidligere mobbeoffer med selvmordstanker, så var det simpelthen så dejligt at læse den her bog, for så følte jeg på en måde ikke jeg var alene med det, hvis det giver mening? Og selv for dem der ikke har været ofre for mobning, så tror jeg den her bog vil gribe dem på samme måde.
Jeg kunne vældig godt lide hvor nuanceret Stella var som karakter. Der er helt bestemt ting hun gør (eller ikke gør), og tanker hun tænker som er totalt forkerte, men helt ærligt – det var så dejligt at hun ikke var en Mary Sue, det gjorde hende så meget nemmere at relatere til.
Den bog var absolut un-put-downable. Jeg hørte den på lydbog, og jeg kørte omveje på vej hjem og brugte ethvert øjeblik til at høre videre.
Nu plejer jeg jo at bashe bøger ret hårdt hvis de har et for tydeligt budskab, og den her har helt klart også et, men jeg tror Stellas personlighed og hele handlingen fik mig til at glemme det så meget at jeg slet ikke opdagede det. Med andre ord, så har den et budskab, men jeg følte ikke historien var konstrueret til budskabet, hvis i forstår hvad jeg mener?
Det er gratis at oprette en konto