For officielle dokumenter og indskrifter, politiske taler og programtekster gælder det, at de kan betegnes som 'normative'. Det vil sige at de udtrykker en norm eller forventning eller et ønske om hvordan et eller andet 'bør' være. De er altså ikke nødvendigvist en skildring af virkeligheden, men snarere et udtryk for hvordan man ønsker at fremstille virkeligheden.
I modsætning til de normative kilder er de deskriptive eller berettende kilder. Dvs. tekster som prøver at beskrive en samtidig virkelighed.
Alle beretninger fra fortiden må nødvendigvis læses med visse forbehold. Først og fremmest må man sikre sig at kildeteksen er ægte, at den faktisk stammer fra den tid og den person som den udgiver sig for.
Normativ: En kilde der opsætter normer. Beskriver hvordan tingene burde være, men ikke nødvendigvis hvordan de er.
Deskriptiv: en kilde der beskriver hvordan noget er.
Er det en normativ kilde ( f.eks. lovtekst, politisk tale, officielt dokument) eller
en deskriptiv kilde , som f.eks en dagbog, en artikel eller anden historisk fremstilling?
Levn eller beretning:
Hvis du vælger at anvende kilden som et levn, vil vi se på, hvad kilden siger om opfattelsen af en bestemt periode eller begivenhed. Vi er ikke interesserede i at undersøge, om kilden taler sandt eller falsk - den er en rest fra fortiden, og derfor kan den sige noget om sin kontekst, hvad end den er troværdig eller ej.Hvis man derimod vælger at anvende kilden som beretning, vil man i stedet se på, hvad den siger om fortiden, og derfor må vi nødvendigvis undersøge, om den taler sandt eller falsk. Husk at spørge dig selv, om kilden har grund til at lyve, og du må for gud skyld ikke blot ende med et udsagn om, at kilden er utroværdig. Tværtimod starter arbejdet først for alvor her, for nu skal du finde ud af, hvorfor kilden vælger at lyve, og hvorfor den lyver på den særlige måde.
Det er gratis at oprette en konto