Undersøg, hvad der af bilag C1 (figur 1, tabel 1, figur 2, tabel 2), C2 og C3 kan udledes om danskernes holdning til håndtering af klimaproblematikken.Du skal vurdere metodiske styrker og svagheder ved anvendelsen af bilag C1, C2 og C3 til at undersøge danskernes holdning til håndtering af klimaproblematikken.
Denne opgave omhandler klimaproblematikken, hvordan vi skal løse den og hvem der skal løse den. Når man beskæftiger sig med klima, er der nogle tanker man kan gøre sig: Vi kan se på klimaet som en gode. Den bedste måde at fordele goder på er markedsmekanismen - udbud og efterspørgsel. Ved brug af denne mekanisme, vil prisen og mængden altid passe sammen, og derfor rammer vi den rigtige pris og den rigtige mængde. Her kan man også se på pareto-ligevægt, som er en økonomisk tilstand, hvor ingen kan opnå en bedre stilling, uden at en anden samtidig opnår en ringere stilling. Der er dog et problem med markedsmekanismen, nemlig markedsfejl. Ved kollektive goder er det ikke muligt at ekskludere nogen fra goderne, så derfor er det ikke nødvendigt at betale for dem. Klima er derfor en markedsfejl, da man selvom man ikke betaler for det stadig har adgang til det, på samme måde som alle andre. Klima er også en eksternalitet, da omkostningerne ikke medregnes i salgsprisen. Problemet med klima er, at det er svært at prissætte, da konsekvensen af det først betales om mange år. For klima betyder det, at nulevende generationer løser problemet, og dermed både gør tidligere og fremtidige generationer en tjeneste. Vi vil altså ikke alle få det samme ud af at løse klimaproblematikken. Det gælder også verdens lande, der af samme grund, ikke kan blive enige om en diskonteringsrate, når det kommer til klima. Jeg vil forvente, at denne tendens og særligt den del af den som omhandler generationsproblemet, vil kunne udledes af bilagene.
Det er gratis at oprette en konto