Danskhedsdebatten: strukturel diskrimination eller farvede ord?

Danskhedsdebatten -strukturel diskrimination, eller bare farvede ord?

Hvornår er man dansker? Og hvordan defineres danskhed? Det er meget forskelligt, hvordan det opfattes. Tager vi udgangspunkt i Heiders definition, hermed også nationalromantikkens digte og fædrelandssange, så er man dansk, hvis man er født og opvokset her, taler det danske sprog og er en del den af fælles historie og skæbne. Det ser vi fx også i dag i mediebilledet, hvor indvandrerkritiske diskurser hersker i samfundet. Her hører vi ofte om kriminelle indvandrere, der ikke bidrager, blot vil nyde godt af vores velfærdsydelser, har kultur, traditioner og normer, der afviger markant fra det danske og derfor ses som en trussel for Danmark. Hermed skaber vi også et syn, som ikke ses som rigtige danskere.

I kronikken ’’Vaneforbrydere?’’, der blev trykt i Information den 27. august 2008, kritiserer Mira C. Skadegård Thorsen, som har en kandidatgrad i litteraturvidenskab, danskhedsdebattens sproglige ekskludering af ikke-danskere. Mira C. S Skadegård Thorsen er kritisk overfor sprogbruget, der benyttes i de politiske debatter og i medierne, når snakken falder på danskere overfor ikke-danskere. Måden vi taler om andre mennesker, har betydning for, hvordan man opfatter dem og særligt brugen af nedladende ord er med til at forhindre vellykket integration. ’’Det eneste fællestræk er, at omtalte ’’indvandrere’’ er ikke-hvide’’ (s.1, l. 16). Vi sætter ifølge hende folk med anden etnisk baggrund end dansk i bås og blot definerer dem som en samlet gruppe, der sådan og sådan fremfor at fokusere på det enkelte individs kompetencer. For en person med en indvandrerbaggrund eller en etnisk oprindelse end ’’pæredansk’’ kan det godt føles diskriminerende, hvorved de bliver ekskluderet, fremmedgjort og mødt med uvelkommenhed på trods af, at man godt kan være født og opvokset i Danmark. Det samme er ens forældre måske også. Kan man på den baggrund stadig ikke betragtes som ’’ægte dansker’’, da det er galt med hudfarven? Hun nævner også: ’’Det er ligegyldigt, om det passer eller i øvrigt er relevant; pan-etnificeringen gælder ogsa?, na?r der er tale om unge, der er født og opvokset her, hvis forældre er født og opvokset her - inklusive brune unge med hvide adoptivforældre af dansk oprindelse’’. (s. 1, l. 33-35).