Michelangelos David: analyse af renæssanceskulpturen

Michelangelos David 1501-1504

[NAVN A]

Kunstner: Buonarotti Michelangelo.

Titel: David.

Tilblivelsesår: 1501-1504.

Størrelse: 5.17 meter høj.

Placering: statuen opstillet foran Rådhuset i Firenze.

Materiale: Marmor.

Figuren er figurativ med høj detaljeringsgrad.

Analyse og Komposition:

står i kontrapost (vægten lægges på det ene ben; diagonaler i skuldre og hofteparti; den strakte side er forkortet, den afslappede forlænget). Man kan bl.a. skimte arabesk i kroppens struktur, samt en diagonal og vertikal hovedakse der i begge tilfælde skaber en balance.

De bløde linjer i skulpturen får den til at se ud som om at den er i harmonisk ro.

Formen er rund og massiv.

Beskueren ledes rundt om skulpturen idet den har en udpræget for og bagside.

Lys og skygge:

Lys og skygge er skabt ved af former og overgange, som formodentlige er blevet skabt ved ”hugning” eller slibning.

Skulpturen suger meget lys til sig. Idet skulpturen i forvejen er meget lys medvirker det til, at skulpturen ser guddommelig ud. Dette passer godt til Michelangelos hensigt med skulpturen, hvilket skal forestille at være David fra det gamle testamente.

Struktur:

Strukturen er homogen, dvs glat og sammenhængende. Dette fremhæver skønheden og får skulpturen til at se mere naturlig ud. – som var det hvis vi stod og betragtede David i virkeligheden.