Analyse af H.C. Andersens 'Den grimme ælling'

Forfatteren af den grimme ælling er H.C Andersen, og den er skrevet i 1844 i den litterære periode Romantikken.

Hovedgenren af Den Grimme Ælling er fiktion og episk tekst og undergenren er kunsteventyr.

Referat

Historien starter med at en andemor ruger sine æg, der er gået rigtig lang tid og endelig klækker de. Andemoren bliver forundret da der stadig er et stort æg tilbage i hendes redde. Da det mærkelige æg klækker, bliver moren chokeret, alle de andre fugle bliver lige så chokeret og hader automatisk den stygge ælling. Ællingen blev mobbet ud af søen af alle der bor der, de hakker, bider og sparker til ham fordi de alle synes at han er utrolig grim.

Ællingen kom til en stor mose hvor der boede et par vildænder. Ællingen sov der i to dage, og på den sidste dag kom der 2 vildgæs og spurgte om han ville med dem, men inden han kunne svare blev de skudt. Ællingen skyndte sig væk fra den nye sø, og kom til et bondehus hvor der boede en gammel kone, en kat, og en høne. Hønen og katten afskyede fra første blik den grimme ælling fordi den ikke kunne noget særligt, de synes at ællingen var mindre vær end dem. Ællingen havde fået nok af at være inde i det lille hus, og den ville ud i det fri.