Analyse af 'Der er et yndigt land' og maleriet 'Udslidt'

Analyse og fortolkning af Oehlenschlägers ”Der er et yndigt land” (1819) og Udslidt (1889) af H.A. Brendekilde

Litteraturen har altid været en afspejling af det samfund som bærer svaret, hvilket tydeliggøres i denne analyse og fortolkning af Oehlenschlägers ”Der er et yndigt land” (1819) og maleriet udslidt (1889) af H.A. Brendekilde.

Digtet ”Der er et yndigt land” er skrevet i begyndelsen af den litteraturhistoriske periode, romantikken. Perioden for romantikken strækker sig over årene fra 1800 - 1870. ”Der er et yndigt land” blev i sin tid skrevet for at styrke nationalromantikken og det nationale fælleskab, og med Oehlenschlägers ord malede han et smukt og overdådigt billede af den danske natur.

Allerede i begyndelsen af nationalsangen ”Der er et yndigt land” er der ingen tvivl om, at sangen er skrevet som et digt. Et digt kendetegnes oftest ved, at det altid er delt op i strofer og vers. I sangen ”Der er et yndigt land” ses de normale kendetegn tydeligt. Digtet indeholder tolv strofer, og hver strofe indeholder seks vers. Et digt kan også kaldes for ordkunst, eftersom et digts vigtigste opgave er at få en bestemt følelse eller holdning til den fortælling eller sang der bliver synliggjort. ”Der er et yndigt land” udspringer sig blandt andet med følelser, da den vækker en nationalfølelse hos den danske befolkning. Et typisk kendetegn ved nationalsangen er vore landskampe. Enhver landskamp kan samle Danmark, da nationalsangen er hele landets hovedessens ved en kampstart uanset hvor i verden, der skal spilles kamp.