Dokumentet her forklarer og giver eksempler på grammatik- og sproghjælpen som tilbydes af Microsoft Editor. Nogle problemer bliver kun understreget hvis man er logget ind på sin Microsoft 365 konto.
Advarsel: Dokumentet her indeholder eksempler der kunne anses som stødende.
Grammatik
Problem
Vejledning
Forklaring
Eksempler
Mellemrum
Fjern mellemrum før tegnsætning
De fleste tegnsætningstegn skal sættes lige efter det foregående ord.
Original
Foreslået ændring
Når du kommer til krydset (ved supermarkedet ), skal du dreje til venstre.
Når du kommer til krydset (ved supermarkedet), skal du dreje til venstre.
Det er myldretid , og så er der jo trængsel.
Det er myldretid, og så er der jo trængsel.
Udsagnsord
Fjern det overskydende udsagnsord
Der bør normalt kun optræde ét tidsbøjet udsagnsord i en sætning.
Original
Foreslået ændring
Han smiler griner hver dag.
Han griner hver dag.
Hun er har det godt.
Hun har det godt.
Udsagnsord
Sæt »at« foran udsagnsord i navnemåde
Der mangler sandsynligvis »at« foran udsagnsordet. Hvis der ikke er et mådesudsagnsord i sætningen, bør man skrive »at« foran udsagnsordet i navnemåde. Desuden bør man også bruge »at« efter forholdsord.
Original
Foreslået ændring
Han ønsker sove nu.
Han ønsker at sove nu.
Han har lyst til sove nu.
Han har lyst til at sove nu.
Det er gratis at oprette en konto