Kønsroller og sædelighedsfejden i Det Moderne Gennembrud

Hvilken betydning havde debatten om kønsroller i 1880’erne for det danske samfund og de danske kvinder?

Redegør kort for forholdene for borgerskabets kvinder i perioden 1850-1915, herunder sædelighedsfejden.

Analyser hvordan kvinderne blev fremstillet i litteraturen

Vurder, hvordan debatten om sædeligheden fik indflydelse for de danske kvinder

Betydning af debatten og sædelighedsfejden

En stor rolle af sædelighedsfejden var Elisabeth Grundtvig, som var en fremtrædende kvindeforkæmper i perioden. Sædelighedsfejden var en offentlig debat om samfundets normer inden for sædelighed, altså seksualmoral, i perioden 1883-1887.

I det moderne gennembrud, gjaldt der helt forskellige seksuelle normer for kvinder og mænd. Mange ønskede at der var ens krav til seksualmoralen, for både mænd og kvinder og at sex kun hørte til inden for ægteskabet.

Elisabeth Grundtvig gav sit bud på hvordan kvinderne kunne ligestille den udbredte dobbeltmorale på det seksuelle område, og hvordan mænd og kvinders seksuelle normer skulle udlignes.

Det var mændene som var styrende, både på arbejdsmarkedet, politik, rettigheder og alt som handlede om økonomi. Demokratiet blev indført med grundloven i den 5. juni 1849, og der fik Danmark sit første folkevalgte parlament, som er et demokrati for de få.

Først og fremmest var det et helt andet miljø man levede i dengang, og der var helt vidt forskellige normer. Dengang var det normalt for en familie, at manden i familien arbejde mens at moren var husmor og gik derhjemme, lavede mad og passede børnene. Uden en mand i familien ville resten ikke kunne klare sig, fordi familien ikke kunne tjene penge så. Det var manden som holdt styr på økonomien og politik, og kvinden havde ingen gang stemmeret, så der var ingen grund til at de skulle ytre deres meninger dengang.