At være sig selv er en svær ting. Hvorfor sætter vi facader op? Hvorfor er vi ikke os selv? Vi ændrer os, ændrer hvem vi virkelig er overfor andre, men hvorfor? Er forskellig over for andre. Vi ændre os, lyver og er i det hele taget ikke os selv. Hvorfor gør vi os til noget vi ikke er? Hvorfor dømmer vi andre på forhånd uden at kende dem? Hvordan kan det være vi ikke bare er os selv og ikke tænker på hvad andre synes? Med det samme vi ser en anderledes person, sætter tanker i gang i os. Bare ét blik og tanker skyder rundt indeni os. Vi dømmer alle på forhånd. Vi tænker måske ikke over det men det sker, uden vi kan gøre for det. Alle burde være hvem de er, uden at blive påvirket af andre. Vi dømmer folk uden at kende dem, men hvorfor er det vi dømmer? Hvorfor kan folk ikke have lov til at være hvem de er? Nogle gange tror jeg folk glemmer, at vi blev født i denne verden for at være os selv 100 %, og ikke en anden, vi er født til den person vi ønsker at være og ikke den person dine venner ønsker du er. Vi ændrer os for at passe ind, for at blive en del af "det". Vi er bange for hvad andre vil tænke om os, hvis vi er os selv og går i det vi vil. Alle indretter sig på en eller anden måde efter andre. Nogle lyver endda, for at få andre til at få det indblik af dem, de ønsker de skal have. Jeg beundrer folk der er sig selv. Dem der går sine egne veje og ikke tænker på hvad andre syntes. Jeg vil gerne selv gøre det, men på en eller anden måde vil jeg altid indrette mig efter andre. Det er nok fordi at jeg på en eller anden måde er og altid vil være anderledes, og det gør presset større til at føle, at jeg skal indrette mig.
Det er gratis at oprette en konto