Dansk Guldalder: kunst, samfund og krisetider

Lige nu taler vi om Corona-krise, men det er ikke første gang der har været krisetider i Danmark. Den danske guldalder kom sådan set ud af et samfund i krise. Danmark tabte sin flåde i 1801 under slaget på Reden. København blev bombarderet i 1807 af englænderne. I 1813 gik landet statsbankerot og året efter måtte den danske konge afstå Norge til Sverige. På trods af – eller måske i kraft af – krisetiden blomstrede det folkelige politiske engagement og nationalfølelsen i årene efter, og en unik kulturel epoke begyndte i Danmark. Poesi, ballet, musik, arkitektur, filosofi og billedkunst spirede som aldrig før.

Familieliv og borgerskab

Før 1800-tallet var det primært adelen, der bestilte portrætter af tidens malere men i Guldalderen opstår borgerskabet som ny social klasse, der på lige fod med adelen kan bruge portrættet som redskab til at markere sig i samfundet.

I 1801 bor der omkring 100.000 mennesker i København. De kan deles op i tre grupper: ca. 1000 har levet i rigdom, ca. 10.000 har haft tålelige kår, og de resterende 90.000 har levet i forskellige grader af fattigdom. Det er de ca. 10% bedst stillede i samfundet som er publikum til kunsten. Et eksempel på et familieportræt fra guldalderen, kan være Familien Waagepetersen, 1830, Wilhelm Bendz.