Analyse af Jan Guillous 'Ondskaben'

Eriks opførsel er forskellig, afhængigt af hvem han er sammen med. Når han er sammen med sin far, opfører han sig meget artigt, i håb om ikke at få for mange slag tildelt til ham fra faren under aftensmaden. Så kan faren for eksempel sige ”I dag tager vi børsten og 25 slag.” Hver dag får Erik slag af faren under aftensmaden, og man får aldrig fortalt hvorfor han får tæv, det er bare blevet en traditionel ting at gøre for faren. Erik har meget mere respekt for moren end han har for faren, fordi moren aldrig straffer Erik. Moren kan desværre ikke gøre noget for at hjælpe Erik, fordi hun er bange for at blive slået af faren. Dengang var kvinder i en mere svag position, og derfor ville der ikke være nogen til at hjælpe hende i fald hun skulle lave en retssag mod faren. En anden grund til at moren ikke beskytter Erik så meget, kan være fordi moren er blevet vant til at han bliver straffet og ser det som en normal ting. Erik er også meget sød overfor sin lillebror, hvis faren er omkring. Hvis faren ikke er omkring og lillebroren gerne vil have noget fra Erik, kan lillebroren true Erik med at skrige, og når faren kommer ind, kan han sige at Erik slog ham, og så vil Erik få tæv. Det gør lillebroren også i bogen, hvor han siger ” Hvis jeg ikke får lommelygten, så skriger jeg, og så siger jeg til far, at du slog mig.” Men Erik er en klog dreng, og finder på en løsning, som gør at lillebroren aldrig vil true ham igen, og det er at Erik giver lillebroren tæv lige bagefter. Så Erik har ikke et særligt godt forhold til ham, og da lillebroren ikke selv kan blive straffet, gør han alt for at få Erik i problemer, så han selv kan få hvad han ville have.