Enhver der har været igennem en skilsmisse ved, at det kan være en hård omgang. Ikke blot mens det står på, men også bagefter. Når papirerne er ordnet, møblerne er blevet fordelt og aftaler om hvornår man skal have børnene er blevet sat på plads. Hvilke følelser står man så tilbage med? Hvem er man uden den anden part? Dette problem møder vi i uddraget fra romanen ”Joker”, hvor hovedpersonen Jeremias vender tilbage til sin gamle lejlighed for at besøge sin ekskone, Kirsten.
”Joker” er et klassisk eksempel på en modernistisk tekst
”Joker” er en roman fra 1979, som er skrevet af den danske forfatter, Klaus Rifbjerg. Klaus Rifbjerg er især kendt for at have lagt navn til konfrontationsmodernismen, som var en litterær strømning, der fik sin begyndelse i 1960’erne med hans digtsamling ”Konfrontation” (1960). I uddraget af ”Joker” ses der både tegn på den modernistiske skrivestil og eksistentialistiske problematikker og overvejelser. På trods af meget velovervejede fortællinger, hvor hver enkelte detalje spiller en stor rolle for hele historien, er et typisk træk fra de eksistentialistiske værker det hverdagsagtige og uformelle sprog, hvilket der også gøres brug af i ”Joker”.
Den fraskilte Jeremias savner sit gamle liv
I uddraget af ”Joker” møder vi den ca. 40-årige journalist Jeremias. Han er fraskilt, og vi følger ham på et besøg hos sin tidligere kone, Kirsten. De har sammen tre børn og havde været sammen i 15 år, før de blev skilt. Historien bliver fortalt i datid af en tredjepersonsfortæller med Jeremias indre synsvinkel, som giver læseren indblik i ikke blot hans handlinger, men også hans tanker og overvejelser. Dette ser vi som noget af det første, da Jeremias kommer op ad trappen til sin gamle lejlighed og bliver grebet af en følelse af underlegenhed over at skulle ringe på sin egen dør:
Det er gratis at oprette en konto