Skilsmisse er i dagens Danmark en ordinær, hård og indgribende beslutning. Det er en officiel ophævelse af et ægteskab. Skilsmisse kan føre til kaotiske situationer, som f.eks. hvilke passiver, der går under dig og din ægtefælles eje. Denne beslutning kan have konsekvenser inde for familiens kreds og kan ødelægge fortroligheden mellem de berørte mennesker.
Klaus Rifbjerg giver os et eksempel på et fortvivlet ægteskab i romanen ”Joker”, som er udgivet i 1979. Romanen omhandler et ægteskab eller nærmere en skilsmisse, som har påvirket familiens relationer. I uddraget besøger Jeremias sin ekskone, og de har en samtale omkring deres forhold, som de har to vidt forskellige meninger omkring.
I romanuddraget af joker får vi blandt andet beskrevet Jeremias tanker af en 3-personsfortæller. Derudover kan fortælleren beskrives som en implicit fortæller, da fortælleren ikke træder direkte frem eller angiver nogen kommentarer. Den implicitte fortæller er blandt andet også personbunden, da fortælleren har adgang til personens bevidsthed via tankereferat eller dækning. Fortælleren har derimod skjulte iagttagelser, som blandt andet ”fluen på vægen” med en indre synsvinkel. Vi kan udefra følgende citering, ”Hun blev lidt blegere. Eller også var det solen, der gik om bag en sky- eller de nye gardiner” påvise, at fortælleren giver en beskrivelse af kvindes blege ansigt uden følelser involveret, men blot en beskrivelse udefra, der fungerer som en flue på væggen.
Det er gratis at oprette en konto