Liberalisme og socialliberalisme i Danmark

I 1600- og 1700-tallet arbejdede bønderne for adelen. Den gav bønderne husly og mad på bordet. Bønderne tjente ikke deres egne penge og havde ikke mulighed for at få egen gård.

Hvis bønderne ejede jord, som de kunne dyrke, ville de arbejde hårdere og dermed skabe et rigere samfund. Dette var en af tankerne i ideologien liberalisme.

Tilhængere af liberalismen mente, at mennesket er stærkt og fornuftigt. I dag betyder det, at liberale partier vil have mere valgfrihed for den enkelte, fx frit valg af skole til børnene og frit valg af sygehus, hvis man skal opereres. Liberalismen tror på, at mennesket er fornuftigt og derfor vil vælge det rigtige.

Liberalismen antog, at hvis det enkelte menneske fik mulighed for at skabe sig et godt liv, ville det være villig til at arbejde mere. Det ville øge produktionen og give vækst i samfundet, som igen ville komme alle til gode. Dette hører man også i dag, når liberale partier ønsker skattelettelser og bedre vilkår for erhvervslivet.

Liberalismen fik stor betydning for samfundet i 1800-tallet med en højere produktion og rigdom. Men de fattige fik det ikke bedre, for der var ingen fordeling af rigdommen.

I Danmark udviklede liberalisme sig til det, man kalder socialliberalisme. De socialliberale var fortalere for, at der blev indført skatter, så man kunne hjælpe de svageste i samfundet. Derfor kunne de liberale partier deltage i opbygningen af velfærdsstaten efter 2. Verdenskrig.