Cubakrisen var Den Kolde Krigs varmeste øjeblik. I 13 nervepirrende og anspændte døgn i oktober 1962 vippede verden på grænsen af en atomkrig mellem supermagterne USA og Sovjetunionen. Beskyttelsesrum blev klargjort, atomvåbenberedskabet gjorde sig parat og resten af verdens befolkning holdt vejret. Fremtiden var uvis, og alt afhang nu af den magtkamp som udspillede sig mellem John F. Kennedy i det Hvide Hus og præsident Nikita Khrusjtjov i østblokkens Kreml. Cubakrisen har været en af grundsøjlerne i det særdeles problematiske forhold mellem USA og Cuba. Efter flere årtiers politisk fjendskab mellem landene, annoncerede den daværende præsident Barack Obama i 2015, at de to lande ville genoptage deres diplomatiske relationer med hinanden.
Der vil herunder blive redegjort for baggrunden for Cubakrisen og på baggrund af redegørelsen vil der analyseres, hvorfor USA opstillede en blokade ude foran Cubas kyst i stedet for at angribe de russiske baser på Cuba. Redegørelsen og analysen vil herefter lægge op til en vurdering af Cubakrisens betydning for forholdet mellem USA og det daværende USSR.
Hvad var baggrunden for Cubakrisen?
Cubakrisen var den Kolde Krigs alvorligste konfrontation mellem USA og Sovjetunionen, og ved sin kulmination 22.-28. oktober 1962 bragte den verden tættere på en atomkrig end nogensinde før. Den amerikanske regering modtog efterretninger i juli-august 1962 om sovjetisk militæroprustning på Cuba, selvom Sovjetunionens leder, Nikita Khrusjtjov, forsikrede amerikanerne om, at der udelukkende var tale om defensive våben. Et amerikansk U-2-spionfly afslørede den 14. oktober en rampe til affyring af offensive mellemdistanceraketter. I den amerikanske krisestab var der enighed om, at USA måtte tage en konfrontation med Sovjetunionen for at få raketterne fjernet, dog var der ikke enighed om midlerne. Præsident John F. Kennedy besluttede at forkaste militære løsninger og i stedet iværksatte en blokade af Cuba. I en tv-tale den 22. oktober oplyste John F. Kennedy offentligheden om krisen, og at alle skibe på vej mod øen med raketter, atomladninger og andet offensivt materiel ville blive opbragt. Allerede den opfølgende dag erklærede Khrusjtjov, at raketterne på Cuba ikke var offensive våben, og at de sovjetiske skibe ville trodse blokaden. Efter seks meget nervepirrende og anspændte dage bøjede den sovjetiske leder sig for presset den 28. oktober. Sovjetiske fragtskibe vendte om, og Khrusjtjov og Kennedy blev enige om en fjernelse af raketterne på Cuba mod en amerikansk garanti om ikke at invadere Cuba. Det viste sig at de sovjetiske styrker rådede over 24 operative mellemdistanceraketter og taktiske våben, som de sovjetiske generaler på øen havde fået bemyndigelse til at tage i brug mod en amerikansk invasionsstyrke.
Det er gratis at oprette en konto