Om det er morgenmad, frokost eller aftensmad, så er de tre hovedmåltiderne i den danske kultur. Men er det ernæringen, du får fra maden, der er det vigtigste eller foregår det hele mentalt.
Når en dansk familie sætter sig rundt om spisebordet en onsdag aften, hvor meget betyder det så for henholdsvis forældrene og børnene i familien? Har antallet af personer og fællesskabet en stor betydning?
De nøjagtige spørgsmål bliver stillet meget iblandt flere familier og forskere rundt omkring i hele Danmark.
Hvad måltiderne har betydet for min familie
Morgen- og aftensmaden har altid betydet meget i min familie, begge måltider er dog faldet fra hindanden igennem de seneste år. Som den mindste i min familie har jeg oplevet en masse ting falde fra hindanden. En af de ting er måltiderne. Min familie gik fra at aftensmaden var alle samlede om et bord, til at jo ældre mine brødre og jeg blev, jo mere sport gik vi til, og som tre som elite sportsudøvere, blev det hurtigt til mange aftener med forskellige træningstider.
I min familie har morgen- og aftensmaden været uforudsigelig de sidste syv år. De første otte år af mit liv vågnede mine brødre og jeg klokken syv i alle hverdage, og vi skulle alle tre i skole eller børnehave. Morgenmaden var det primære samlingspunkt, hvis mine brødre og jeg skulle få tid til at snakke sammen. Morgenmaden blev fra den ene dag til den anden, revet fra hindanden, da min ældste storebror gik på læseferie i niende klasse. Han skulle ikke længere op klokken syv hver dag, og nu sad min yngste storebror og jeg, alene til morgenmaden de næste tre år. Herefter tog det fart. Min ældste storebror startede i gymnasiet og hans fastelagte mødetidspunkt klokken otte, endte med ikke længere, at være så fast.
Det er gratis at oprette en konto