Jeg ligger i min søsters seng, det er lørdag morgen. Min far kommer ind. ”Godmorgen skrubber, hvor ser i søde ud”, og smiler bredt. Han sætter sig på sengekantet, og vi gennemgår gårdagens spændende momenter. Øjeblikke som dette er ifølge mig noget af det bedste ved familien. Når vi f.eks. slasker rundt sammen og er trætte lørdag morgen. Forældre er de eneste, der er forpligtede til at elske en, hvorimod man skal gøre sig fortjent til kærligheden fra resten af verden.
Definitionen på en familie er meget abstrakt. En familie definerer, hvem vi er, hvordan vi har det, hvilke principper vi står inde for, vores viljestyrke og en masse andre fremtidspåvirkelige ting. Inden for sociologien betegnes en familie som nogen, man er beslægtet med igennem genetisk arv, men det kan udstrækkes til, at det også er afhængende af juridiske forhold, som ægteskab, partnerskab eller adoption.
Efter min mening kan man ikke definere, hvad familie er. For mig er familie bare en livslang og tæt knyttet relation til en gruppe individer. Bundet sammen med enten genetisk, eller igennem diverse fælles oplevelser, og minder.
Artiklen ”Behøver vi familien” af Eveline Erlsacher, belyser principperne om den idylliske kernefamilie, vi i samfundet snakker så meget om, den stabile, perfekte kernefamilie vi alle på en eller anden måde stræber efter at være en del af. Artiklen pointerer, hvordan vi langsomt igennem årene har rykket os længere og længere væk fra principperne om den form for kernefamilie. I gamle dage var det helt forrykt at blive skilt, fordi det bragte skam over familien. I dag er det en helt normal begivenhed, som foregår hver dag i Danmark. I 2013 blev 43 procent af ægteskaber i Danmark opbrudt.
Det er gratis at oprette en konto