Gennem de seneste år er der blevet sat større fokus på vores kropsidealer og kropsfremstillinger. ”Tykke Ida” og ”Hård udenpå” er to skelsættende eksempler på dokumentarer der behandler tabuer og fordomme om kropsidealer.
Menneskers syn på såvel sig selv, som omverdenen
Vi har alle en og den er helt vores egen. Den er vores ydre; en afspejling af vores liv og på måden vi behandler den på; kroppen. Vi kan ikke slippe fra den og den er vores modellervoks for, hvordan vi vil fremstille os selv for omverden. Men, har det ydre egentligt meget at sige om det indre menneske, og hvem er det egentligt, som har bestemt, hvordan den ’perfekte’ krop ser ud? Og skal fordomme sætte en stopper for, at man kan nyde livet? Netop dette, behandler de to dokumentaruddrag, ”Tykke Ida” og ”Hård udenpå”, hvor vi får indblik i to vidt forskellige måder at fremstille sin krop på, som får os til at tænke over, hvad kropsidealer/’den perfekte krop’ gør ved menneskers syn på såvel sig selv, som omverdenen.
Når det indre er vigtigere end det ydre
”Tykke Ida” er en dokumentar produceret af DR, og vist på TV i 2017 for første gang. Ida er kropspositiv og har et budskab om at alle mennesker er lige meget værd. Dokumentaren er både observerende og performativ. Observerende fordi seeren ikke får nogle reelle svar, men muligheden for at se tingene gennem et andet menneskes øjne men performativ fordi den tager udgangspunkt i Ida, hendes personlighed og hendes oplevelser. Dokumentaren indledes med, at vi ser hovedpersonen Ida, som danser rundt i sin lejlighed iført underbukser og en crop-top med rockmusik. Rockmusikken er synkronlyd og lyder som kommende fra en speaker. Dette giver os fra start en overbevisning om, at hun virker som en glad og fri person, idet hun danser rundt i sit private hjem uden hæmninger og ikke gemmer sin krop væk. Dette er et eksempel på at virkemidler er essentielle for dokumentarens måde at fremstille kroppen på. Man ser hendes bare ryg, mave og lår, før vi ser hendes ansigt, og det er kroppen der er fremhævet da ansigtet gemmes mere væk af omdrejninger og dans. I løbet af introen ændres musikken til en mere stille, alvorlig asynkronlyd i form af underlægningsmusik mens framet sløres og dokumentarens titel kommer frem på skærmen som tekstskilt. Generelt benytter dokumentaren sig af billedbeskæring hvor Idas krop er i fokus i midten af framet. Der er ikke gemt på noget og vinklerne er ikke med til at manipulere på den ”sande” krop. Billedbeskæringen er primært halvtotal, da vi ser hendes krop og framet skærer ved hendes knæ. Kameraet er også meget roligt gennem hele dokumentaren og et eksempel på det rolige kamera og hende i midten af framet er ”Tykke Ida’s” introsekvens, hvor kameraet er holdt i stillbillede. I resten af dokumentaruddraget er der brugt håndholdt kamera, som også giver os følelsen af at vi er med hende, og går tur med hende rundt på gaderne. Dette giver også et virkelighedsbillede af hvordan folk omkring hende ser hende, når hun går i offentligheden og spiser en is. Kameraet er en autenticitetsmarkør der fungerer, fordi den sætter Ida i perspektiv til det ”virkelige” og andre mennesker.
Det er gratis at oprette en konto