Vi var i det 55. minut, der stod 2-1 til de andre. Jeg havde lavet det første mål, men vi var virkelig presset, vores midtbanespiller havde brækket benet og vi havde ikke en der kunne spille hans plads. Vi blev ved med at prøve, pludselig for jeg en stikning ned ad banen jeg løber på den, deres forsvarsspiller kan ikke følge med mig. Boom jeg sparker den ind nederst til højere. Jeg var så ekstatisk, hele holdet hjuplede. Vi var tilbage i kampen, men så sker det som ikke må ske, de for et straffespark. Deres angriber trækker langsomt tilbage og stiller sig til rette, han tager en dyb indånding og løber langsomt mod bolden. Jeg var nervøs, jeg turde ikke kigge. Bang hørte jeg, den ramte stoleben, jeg råbte og skreg af glæde. Anders vores målmand tager hurtigt bolden og ligger en lang bold til mig igen, jeg giver alt hvad jeg har, jeg løber med det sidste angreb, hvis vi ikke score nu skal vi i forlænget spillet tid. Jeg løb imens jeg kiggede op på uret, der stod 90+2, det var virkelig de døende sekunder lige nu. Jeg skød til bolden, den gled lige i nettet alle hjuplede. Jeg løb ned mod hjørneflaget og alle kom hjulende imod mig. Dommerne fløjtede så af og vi gik ud til sidelinjen. Så sagde vores træner ”vi skal til Spanien” vi vidste ikke hvad han mente, men vi havde åbenbart vundet kampen om en plads til en turnering. Vi hjuplede alle endnu mere imens vi gik ind mod badet.
Det er gratis at oprette en konto