2.pris i kategorien Årets Reportage, Danmark: De afviste børn? Udrejsecenter Sjælsmark: Der bor omkring 90 børn på Udrejsecenter Sjælsmark. De er børn af afviste asylansøgere. Deres forældre vil eller kan ikke rejse hjem. Det er hensigten, at alle børn af afviste asylansøgere skal bo her. Folketingets Ombudsmand konkluderer i en redegørelse, at forholdene vanskeliggør børnenes opvækst og begrænser deres mulighed for udvikling. Oprindeligt var det ikke meningen, at der skulle bo børn på centret i længere tid. Det blev ændret politisk, og i slutningen af 2018 havde 28 børn boet der mere end 12 måneder. Tasnim 5 år. Hun er iført sin prinsessekjole og har lige været til koncert i klubhuset, hvor børnene sang med og var glade. Men disse forhold gør ifølge Dansk Flygtningehjælp ikke Sjælsmark til et center, der er egnet til børn. ? Mens et kortvarigt ophold på et udrejsecenter op til en planlagt udsendelse kan være acceptabelt for afviste børn og unge, er påbuddet om opholdspligt på udrejsecenter til familier, der befinder sig i en fastlåst udsendelsesposition, og som politiet ikke har kunnet udsende tvangsmæssigt i årevis, en uacceptabel tilsidesættelse af barnets tarv. Foto: Miriam Dalsgaard.
Dit førstehåndsindtryk
Hvad forestiller billedet?
Billedet forestiller en lille glad pige, som står udenfor sit bosted, Udrejsecenter Sjælsmark.
Det er gratis at oprette en konto